Change Management, Projektledning

Åbenhed og nysgerrighed

Jeg kan ikke andet end være misundelig, når jeg ser med hvilken åbenhed og naturlig nysgerrighed mine børn tager nye ting til sig og gør deres egen erfaringer. For dem er verdenen endnu ikke afgrænset eller defineret ud fra et fast billede. Så selvom jeg gentagende gange siger, at sådan er tingene nu engang bare og min måde at gøre tingene på er den smarteste, så fortsætter de ufortrødent med at gøre tingene på deres egen måde. De begår deres egne fejl og lærer af dem. Heldigvis!

Der skal være plads til at fejle og gøre sig sine egne erfaringer. Det er jo trods alt den måde man bedst lærer tingene på, og erfaringerne er i sandhed dyrekøbte.

Jeg har arbejdet med SAP udvikling og rådgivning i mange år, jeg har arbejdet med mange virksomheder, forretningsmodeller og løsninger og ikke mindst forskellige kulturer. Jeg har begået fejl og heldigvis lært af dem, og jeg har akkumuleret masser af erfaring gennem tiden. Det er denne erfaring, som jeg bringer med mig til hvert projekt.  Men det er ikke en erfaring som fastlåser mig og min tilgang til nye projekter. Tværtimod –  Heldigvis!

Som konsulent skal man passe på, at man ikke læner sig tilbage og bliver fanget i vanens magt og sine egne erfaringer –  ”sådan fungerede det i går – sådan fungerer det også i dag”. Ens erfaring må ikke blive en hæmsko og være medvirkende til, at man mister interessen og nysgerrigheden omkring en ny tilgang til en allerede kendt problemstilling. Der må og skal være plads til at nye ideer og alternativ tankegang, vi lever ikke i en firkantet og uomskiftelig verden.

Dermed ikke sagt, at man som konsulent skal opfinde den dybe tallerken på hvert projekt. Selvfølgelig har man et grundlag, et fundament og en solid mavefornemmelse, men det handler i sidste ende om at have en åben og nysgerrig tilgang til ethvert projekt.  Der er trods alt nysgerrighed og åbenhed som har formet os – og ikke mindst former os fremadgående.

Succes er ikke en gentagelse af det forrige projekt – succes er den bedst mulige løsning for det nuværende projekt.

Barn vetenskap_320x200

Dela inlägget